Politigården fylder 75 år

Politigården

i København fylder 75 år i dag. Bygningen, der

i sin tid var en af landets mest omtalte, som alle havde en

mening om, er tegnet af Hack Kampmann, og efter dennes død

i 1920, overtog Aage Rafn og Kampmanns sønner, Hans

Jørgen og Christian Kampmann arbejdet med at opføre

bygningen, der stod færdig i 1924.

Politigården betegnes som kulminationen på nyklassicismen

i Danmark, og er fremfor alt kendt for sine to storslåede

gårdrum, den runde gård med 44 dobbeltsøjler

og den firkantede gård, kaldet Mindegården, hvor

Utzon-Francks kæmpestatue, Slangedræberen, er

opstillet.

Politigården blev fredet i 1995, og står nu for

at skulle gennemgå en længe tiltrængt renovering.

Staten har afsat 40 millioner kroner til renovering af facaderne

og et nyt tag, mens den indvendige renovering må vente

lidt endnu.

Politigården holder åbent hus i dag fra 17-21

for alle interesserede. Besøgende får adgang

til gårdrummene, gange og trapperum.

Kilde:
Politiken og Jyllands-Posten