Foto: Gottlieb Paludan Architects / Urban Design

Endnu en pris til Gottlieb Paludan Architects for Värtaverket

Gottlieb Paludan Architects modtager, sammen med den svenske tegnestue Urban Design, den svenske kakkelpris for udarbejdelsen af det stockholmske biomassefyrede kraftvarmeværk Värtaverket. Stora Kakelpriset, som den hedder på svensk, uddeles årligt til arkitekter, der bruger kakler og fliser på en ny og kreativ måde.

Värtaverket åbnede i 2017 og er skabt i et samarbejde mellem Gottlieb Paludan Architects og den svenske arkitektvirksomhed Urban Design. Udover den store kakkelpris har Gottlieb Paludan Architects bl.a. modtaget AAP - The American Architecture Prize ™ for sit arbejde med Värtaverket.

 

Respekt for omgivelserne

Det er det svenske byggekeramiske råd (Byggkeramikrådet), der står bag Stora Kakelpriset. Juryen, der består af en række arkitekter samt formanden for Byggekeramisk råd, giver projektet følgende ord med på vejen:

 

- … En imponerende form, der på en interessant måde interagerer med Ferdinand Bobergs historiske industrielle arkitektur på stedet. Den firkantede keramiske facade, der er lavet af vinklede fliser, giver bygningen en skala, som virker både tæt på og langt fra. Den har en detaljeret beskrivelse, der giver en human skala. De subtile stålhorisonter hjælper bygningskroppen med at lande og forene sig med det omgivende landskab... Dette moderne eksempel på industriel arkitektur har formået at opretholde en skarphed og præcision på en skala, som er vanskelig at håndtere i sin helhed.

 

Kraftvarmeværket, der er Sveriges største biomassefyrede kraftværk, er centralt beliggende i Stockholm. Byggeriet er 20000 m2, hvoraf en del af anlægget er placeret under terræn. Dette bl.a. af hensyn til det omkringliggende terræn med fredede egetræer og funktion som faunapassage. Brændsel føres til anlægget gennem tunneller direkte fra den nærliggende havn, Värtahamnen og man undgår således at belaste området unødigt med lastbiltransport.

 

Læs hele nyheden her.

 

Kilde: Gottlieb Paludan Architects