Visualiseringer: Arkitema Architects

Et helt boligkvartér af træ

En positiv tilføjelse til byen, hvor det er lettere at leve bæredygtigt sammen – dét er ifølge træ.dk visionen for et nyt boligkvarter, örban, som Arkitema Architects og svenske Folkhem står bag.

Det nye boligkvarter skal ligge i bydelen Ör i den svenske forstad Sundbyberg. Kvarteret kommer til at bestå af en trækonstruktion med seks forskellige komponenter, der varierer i højden fra fire til femten etager:

 
- Vi har nøje overvejet hvordan man kunne gøre træet så synligt som muligt med tanke på den positive effekt, materialet har på menneskers velbefindende, siger Kristina Peters, associated partner hos Arkitema Architects.

 

Projektet er udviklet med omtanke for miljø og klima, og materialevalget er blandt andet faldet på træ på grund af dets kulstoflagrende egenskab. Derudover er der andre store fordele ved at bygge Örban i træ frem for i stål og beton.

 


Mindre materialetransport end beton 

Tager man transporten med i klimaovervejelserne, er der med træbyggeri en stor besparelse. Hele Örban-byggeriet vil kræve 103 materialetransporter i lastbil, men havde det været et betonbyggeri, ville det tal være helt oppe på 623, skriver træ.dk.

 

 

Social bæredygtighed

Der er også tænkt på den sociale dimension af begrebet bæredygtighed. For at få en varieret beboersammensætning, består kvarterets 209 lejligheder af en blanding af lejeboliger, ejerboliger og ældreboliger og der er bl.a. tænkt i et ‘kvarterhus’, der skal få de forskellige beboergrupper til at mødes på tværs:  

 


Byggeriet forventes påbegyndt i 2019 og færdigt i 2021.

 

Se mere her


Kilde: Træ.dk