Visualisering: Møller & Grønborg

Kulturakse binder Skanderborg by og Sø sammen

Et flerfunktionelt Søtorv skal skabe liv og generere aktivitet i Skanderborg. Målet er at binde midtbyen sammen med Kulturhuset, Byparken og Skanderborg Sø i en stærk kulturakse. Realdania støtter projektet med 5 millioner kroner.

Skanderborg har et af landets mest velfungerende kulturhuse. Efter 20 års stigende succes viser Kulturhusets tælleapparat 350.000 besøgende årligt og 200 arrangementer med offentlig adgang.

 

Beliggenheden lige ud til Skanderborg Sø midt i byen er en del af oplevelsen, men det smitter ikke af på det ydre aktivitetsniveau. Tværtimod bruges Byparken kun sporadisk til aktiviteter og ligger for det meste ubrugt hen. Dette byrum har et uudnyttet potentiale, som nu kommer i spil.

 

Fuld tilgængelighed for alle

Med støtte på 5 millioner kroner fra Realdania skal et flerfunktionelt Søtorv generere mere liv og aktivitet i Skanderborg midtby. Målet er at binde Kulturhuset sammen med Byparken og Skanderborg Sø i en markant kulturakse.

 

Borgmester i Skanderborg Kommune Jørgen Gaarde siger:

 

- Skanderborg skal være endnu bedre til at koble by og natur. Vi skal udnytte Kulturhusets succes med en variation af nye outdoor-aktiviteter på Skanderborg Sø. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi nu er et skridt videre med at realisere et spændende Søtorv. Efter flere års til-løb er der håb om at få et rigtigt spændende og alsidigt område omkring Byparken. Kulturhu-set og Søbadet kan supplere hinanden og skabe en endnu mere levende midtby for menne-sker, der vil bruge naturen.

 

Sammenhængende byrum

I dag vender det meste af byen så at sige ryggen til Skanderborg Sø. En overvægt af private lodsejere med smalle jordlodder ned mod søen indebærer, at Byparken er et af de få steder i byen, hvor det er oplagt at skabe funktionel og visuel forbindelse mellem by og sø/natur.

 

Programchef Per Schulze fra Realdania siger:

 

- Med det nye Søtorv får borgerne i Skanderborg en helt ny ramme for fællesskaber midt i byen. Og I Realdania er vi meget glade for at bidrage til, at det bliver et projekt med stærk fokus på ligeværdighed og tilgængelighed for alle på tværs af funktionsevne og alder. Jeg ser meget frem til at følge projektets udvikling – ikke mindst som eksempel på, at tilgængelighed for alle ikke nødvendigvis betyder særlige løsninger for særlige grupper. Ambitionen er at skabe et sammenhængende byrum, hvor alle kan opholde sig på lige vilkår.

 

Søbadet får tre svømmebassiner med forskellig dybde og giver adgang til en større svømmebane ude i selve søen. Badet vil også understøtte idrætsgrene som fx Stand Up Padling, kajakpolo og triatlon.

 

Projektet gennemføres etapevis. Først for står en udvidelse af Kulturhusets sidescene og kunstnergarderobe. Afhængig restfinansiering og Byrådets beslutninger i efteråret 2018, er der chance for, at man kan springe i Skanderborg Sø i sommeren 2019.

 

Læs hele nyheden her.

 

Kilde: Realdania